KÄRNANs ed

Nordens riger

HYPER-COASTEREN „KÄRNANs ed“

I sæsonen 2015 har HANSA-PARK med vores family thrill ride "KÄRNANs ed" skrevet rutsjebanehistorie: Med et 67 m dybt first drop fra et 79 m højt tårn når hyper-coasteren på den 1.235 m lange strækning op på en hastighed af op til 127 km/h. Det fri fald bagover fra 60 m højde i KÄRNANs tårn er enestående verden over.

Nyhed 2017: frit XXL-fald bagover  

Coasterens enestående frie fald bagover i mørke har siden 2017 udviklet sig til en XXL-oplevelse. Endnu længere, endnu mere intensiv, endnu mere KÄRNAN! Faldhastigheden blev mere end fordoblet fra ca. 5 m/sek til ca. 11 m/sek.

Lad dig fortrylle af KÄRNANs ed og oplev en forrygende rutsjebanetur med hele familien. Allerede fra en legemshøjde på 130 cm kan man være med!

Besøg os på Youtube

  • Til dels overdækket
  • Fotospot
  • Wi-Fi tilgængelig

Kørende forlystelse med PHOTO SPOT

Der tages billeder under turen på den kørende forlystelse. Undgå venligst forlystelsen, hvis det ikke er ønsket.

billeder & videoer

Welle mit Kogge

Numre, data, fakta

faldhøjde 67 m
højde 73 m
Antal inversioner 1
længde 1235 m
Producent Gerstlauer Amusement Rides
model Hyper-Coaster
pladser i alt 48
Antal pladser pr enhed 16
hastighed 127 km/h
Opførselsår 2015

Legenden om bygningen af KÄRNAN og edens oprindelse

Og det skete i en ulyksalig novembernat uden måne, at Danmarks gamle konge blev stukket ihjel under en jagt af en af sine nærmeste fortrolige. Han blev fulgt på tronen af sønnen Erik, der kun var 12 år gammel ved kroningen og for fremtiden skulle herske over sin fars rige.

Hans kroningsed og alle andre løfter under sit regentskab afgav Erik med eden ”så mænd ved” (”ved alle hellige mænd”), hvilket gav ham tilnavnet Erik Menved.

Kong Erik voksede op i urolige tider, da hans fars fredløse mordere hjemsøgte de danske kyster som pirater og spredte angst og rædsel, og kystbeboerne frygtede for deres besiddelser. Den unge konge interesserede sig imidlertid ikke for sine undersåtters behov og sorger - men derimod lod han sig forlede til overdådige og pragtfulde ridderturneringer og drømte om erobring af fjerne lande.
Således tømtes skattekamrene gradvist, da Erik havde fundet behag i sin nye livsførelse og afholdt endnu længere og endnu prægtigere turneringer end nogen anden konge før ham. Da guldet blev knapt, udskrev han højere skatter og pantsatte dele af kongeriget til adelige i andre lande.

En skønne dag brød en stor hungersnød ind over Danmark, men den ødsle konge nægtede at sænke skatterne. I stedet lod han alle opstande slå ned og de oprørske bønder hænge foran byportene til skræk og advarsel. Nu vendte adlen sig også sammen med landbefolkningen mod kongen, og der udbrød et stort oprør, som Erik kun kunne slå ned med udenlandske lejetropper.

I stedet for at vedgå sine egne fejl, så Erik sig truet af sit folk og de tilgrænsende kongeriger. Derfor lod han sin hofstat kalde sammen og bekendtgjorde: ”Vores fjender står på lur i skyggen og på den anden side af vores kongeriges grænser, men Vi vil oprette en fæstning for Os og for Danmark - og den vil blive stærkere end nogen anden hidtidig fæstning, sådan at Vores fjender aldrig til nogen tider kan indtage eller ødelægge den! Det sværger Vi, ved alle hellige mænd.”

Den gamle og vise bygmester ved kongens hof blev pålagt den ren og skær uløselige opgave at opføre kongens uindtagelige fæstning. Derfor trak han sig tilbage i sit atelier i lang tid og tegnede en gevaldig fæstning med en mægtig ydre ringmur, en vandgrav og en vindebro, talrige forsvarsanlæg og et kongetårn så stort og mægtigt, som landet aldrig havde set mage. I den indre fæstning planlagde han en stor og prægtig riddersal til audienser, hyggelige privatgemakker, men også rummelige forrådslagre og en dyb brønd, for i tilfælde af en belejring at kunne forsyne beboerne med mad og vand. Men ikke nok med det: Som det næste anlagde bygmesteren et udspekuleret system af hemmelige gange i fæstningsmurene og konstruerede et bekosteligt maskineri, der i nødstilfælde skulle hjælpe kongefamilien på flugt.

Umiddelbart efter at have set bygmesterens planer gav kong Erik Menved befaling om opførelse af KÄRNAN. Hans drøm om at være uovervindelig rykkede meget tæt på.

Den gamle bygmester havde imidlertid allerede set mange konger komme og gå ved hoffet, gode som grusomme, men aldrig en, der som kong Erik Menved i så høj en grad stillede sit eget vel over sit nødlidende folks vel. Mens opførelsen af fæstningen gjorde fremskridt, grublede den gamle over, hvordan han kunne hjælpe Danmarks folk uden at bryde sin ed om opførelse af en uovervindelig fæstning til kongeriget.
Da han en aften iagttog kongen og dennes rådgivere ved terningespil, hvor de i en rus tabte deres rigdomme, fik bygmesteren en lys ide, og han ilede ned i sine arkiver. Dér ledte han i sin forgængers gamle skrifter efter en helt særlig formel, der ville beskytte tårnet, men ville straffe kongen for sin grusomhed og holde denne væk fra folket. 

Syv år efter, da dagen nu var kommet, hvor den sidste sten blev lagt i tårnet, trådte bygmesteren frem for Erik og sagde: „Min konge, bygningen, som I befalede, er færdig. Kongeriget har fået en fæstning, der formodentlig er uovervindelig: KÄRNAN."
Kong Erik Menveds ansigt stivnede, og hans kolde øjne gennemborede bygmesteren. "Formodentlig uovervindelig, siger du? Har jeg ikke offentligt svoret og befalet dig under dødstrussel at opføre et i al evighed uovervindeligt tårn?”
”Ja, min hersker, sandelig har I det. Og dette bygningsværk med alle sine sikkerhedsanlæg er stærkere end nogen anden fæstning før den. Men alligevel vovede jeg ikke i Eders tilstedeværelse at nævne noget så farligt som en beskyttelsestrylleformel.”

Erik spidsede ører. "Fortæl mig om beskyttelsestrylleformlen, som du fortier for mig. Ville den gøre KÄRNAN uovervindelig?"

"Åh ja, min konge, det ville den. Men jeg må advare Eder: De gamle skrifter er et farligt spil: Deres virkning er stor, men ofte er prisen endnu højere." Så trak han en stor skriftrulle op ad sin pose og holdt den forsigtigt i hænderne: "En gang læst op, lægger der sig en mægtig ed over tårnet, der skal ramme alle dem, der angriber KÄRNAN, truer det eller nærmer sig det i fjendtlig hensigt. Eden styrter dem i fordærv. Javel, min konge, formlen ville så sandelig gøre fæstningen uovervindelig. Men sådan en trylleformel skal betales dyrt!”  
Begærlig rev kong Erik Menved skriftrullen fra den vise, gamle bygmester. "Jeg vil betale for det. Jeg vil udskrive højere skatter”, sagde han og anede imidlertid ikke, at han for de følgende ord, besnæret af udsigten til magt, ville betale en meget højere pris:
"Jeg vil vove det, ved alle hellige mænd!“

Så rullede han pergamentet ud og sagde den ældgamle beskyttelsestrylleformel over tårnet. Da følte han, som ville en del af hans inderste selv med hvert ord løse sig fra ham og trænge ind i tårnets dybder for der at udfolde eden.
Næppe var ordene døet hen, da syntes kongen at være årtier ældet, huden rynket og grå, hans blik uroligt og tomt.

Kort tid efter døde kong Erik Menved. Hans løfte havde han imidlertid opfyldt og efterlod kongeriget en uovervindelig fæstning.

Fæstningens byggekunst og edens magt beskyttede KÄRNAN ud i fremtiden mod alle angreb og farer. Ingen hær kunne betvinge den, ingen fjende kunne indtage den, og alle, der forsøgte det, styrtedes i fordærv.

Men kongen, der igennem bygmesterens list for evig forvist i KÄRNAN, for at beskytte denne, vil kun igennem en godhedens handling, som han aldrig nogensinde udviste i levende live, kunne erfare en befrielse.

Sikkerhedsbemærkninger

Rutsjebane med ekstrem hastighed, lodrette fald,  hurtige retningsændringer, dele med kørsel med hovedet nedad, darkridestrækninger med lys- og lydeffekter, lodret elevatoroptræk i liggende position, frit fald bagover i liggende position og en kraftig bremsevirkning.

I tilfælde af et stop efter kørslens begyndelse må køretøjet kun forlades på personalets opfordring. Derefter finder der en ledsaget udstigning sted, evt. fra rygpositionen via trapper i maks. ca. 73 m højde. I værste fald kan dette vare op til 45 minutter.

børn alene
min. 130 cm
med akkompagnement
min. 130 cm
  • For personer fra 130 cm.

  • På grund af belastningen med det mangedobbelte af legemsvægten samt centrifugalkræfter er en stærk muskulatur en vigtig forudsætning for et sikkert greb og fodfæste. Derfor er bl.a. følgende personer udelukket fra kørslen:

  • Personer med skader på rygsøjle, rygbåndskiver eller andre sundhedsskader.

  • Personer med højt blodtryk og hjerte-kredsløbsforstyrrelser.

  • Personer med pacemaker.

  • Gravide.

  • Personer, der på grund af deres legemsbygning, handicap, proteser, amputationer eller på grund af en indskrænket førlighed ikke kan fastholdes sikkert af de eksisterende sikkerhedsbøjler og ikke kan indtage en normal siddestilling, eller der i tilfælde af et stop efter kørslens start ikke kan forlade køretøjet af egen kraft.

  • Personer, der ikke kan klare de psykiske belastninger under kørslen, effekterne eller et evt. stop.

  • Personer under påvirkning af alkohol, narkotika eller bevidsthedsændrende medicin.

  • Maks. 4 personer pr. sidderække.

  • Bliv siddende roligt og opret under turen og hold fast i stang.

  • Læn hovedet mod nakkestøtten.

  • Hår, der er længere end skulderlangt, skal sikres i beklædningen eller med hårnet.

  • Det er forbudt, at række arme og ben ud under kørslen, og at rejse sig eller læne sig ud.

  • Beklædning og lukket skotøj nødvendigt.

  • Ingen paraplyer, stokke, spidse og store genstande.

  • Det er af sikkerhedsårsager ikke tilladt at medbringe løse genstande. Herunder skal især kameraer, mobiltelefoner, nøgler og andre løse genstande, der kan falde ned på andre gæster eller passagerer, pakkes sikkert væk inden kørslen.

  • Genstande som halstørklæder, løs beklædning og tørklæder, der kan løsne sig og sætte sig fast i hjul og aksler og derved skade bæreren eller stoppe køretøjerne, skal tages af eller sikres med egnede tiltag som tætliggende huer, sådan at de ikke længere kan være til fare. HANSA-PARK kan ikke kontrollere, at løse genstande sidder fast eller er sikrede korrekt. Er disse genstande hverken taget af eller sikrede med f.eks. de omtalte tiltag, og er det let at se for alle selv uden kontrol, er deltagelse i kørslen af sikkerhedshensyn udelukket uden erstatning. For genstande, der fralægges eller medbringes, hæfter HANSA-PARK ikke.

  • Udstigning efter hver kørsel.

  • Ingen mad- og drikkevarer.

  • Ingen dyr.

  • Ingen rygning.

  • På den kørende forlystelse fotograferes der under kørslen. Er det ikke ønsket, bedes du udelade forlystelsen.

  • Af sikkerhedshensyn er hele anlægget kameraovervåget.

  • Vær venligst opmærksom på beskrivelsen af anlægget, eventuelle adgangsbegrænsninger samt adfærdshenvisninger til afbenyttelse på skiltet ved indgangen til forlystelsen.

  • Principielt er der ved vores forlystelser ingen indskrænkninger for voksne passagerers højde og vægt. Det er kun vigtigt at være opmærksom på, at alle sikkerhedsbøjler eller -anordninger kan lukkes rigtigt, og at en normal siddestilling er mulig.